Sejrstørken tager til for Hobro IK

Hobro er nu på syv 1. divisionskampe i streg uden sejr, efter FC Frederica fik en komfortabel sejr med hjem fra Nordjylland 

Brajanac fik et trøstemål, da han kom på tavlen søndag. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Brajanac fik et trøstemål, da han kom på tavlen søndag. Foto: Martin Damgård

FODBOLD:Hobro savner for alvor point i NordicBet Ligaen. Nordjyderne er nemlig oppe på syv kampe i streg uden sejr i landets næstbedste række, efter FC Fredericia søndag vandt 3-1 i Hobro.

Her blev Hobro-mandskabet, der generelt har savnet mål gennem sæsonen, straffet af et hold koldblodige gæster. Med sejren rykker Fredericia forbi Hobro i tabellen, og nu indtager nordjyderne en 10. plads med seks point efter ni kampe.

Hobro IK - FC Fredericia 1-3 (0-1)

  • Mål: 0-1 Mathias Kristensen (24. minut), 0-2 Frederik Heiselberg (64. minut), 0-3 Frederik Christensen (69. minut), 1-3 Muamer Brajanac (86. minut)
  • Hobro-opstilling (3-5-2): Adrian Kappenberger - Jesper Bøge (Daniel Jakobsen, 67. minut), Simon Jakobsen, Frederik Dietz - Emil Søgaard, Abdoul Yoda, Mads Freundlich (Oliver Overgaard, 85. minut), Mathias Nygaard (Villads Rasmussen, 67. minut), Viktor Bak - Muamer Brajanac, Danny Amankwaa (Laurs Skjellerup, 63. minut)

Gæsterne bragte sig foran halvvejs inde i første halvleg, da Mathias Kristensen kom igennem på et dybt løb ind i feltet og passerede Adrian Kappenberger, som kunne have set bedre ud i situationen.

Herefter var der flere fine Hobro-chancer, hvor Muamer Brajanac blandt andet headede et forsøg på stolpen, mens den nyerhvervede lejesvend, Viktor Bak, også viste sig fint frem på backen og kom til chancer. 

Det var dog gæsterne, der udbyggede føringen, da Frederik Heiselberg modtog en aflevering i sin position tæt på Hobro-målet og sikkert gjorde det til 0-2. Kun et kvarter efter var det igen et flot, gennemspillet angreb fra Fredericia, som straffede Hobro, da Frederik Christensen gjorde det til en tremålsføring og mere eller mindre lukkede kampen.

Med få minutter tilbage fik Muamer Brajanac og Hobro en lille trøst, da angriberen dukkede op ved bagerste stolpe på et hjørnespark og reducerede til slutresultatet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.