Serbisk fodboldtræner dør af kræft som 53-årig
Den tidligere serbiske landsholdsspiller Sinisa Mihajlovic, der sidenhen gjorde karriere som træner, er død.
Opdateret kl. 16:26
Den serbiske fodboldtræner Sinisa Mihajlovic er død i en alder af 53 år efter et længere forløb med kræft.
Det beretter det italienske nyhedsbureau Ansa.
Mihajlovic spillede størstedelen af sin aktive karriere i italiensk fodbold hos Roma, Sampdoria, Lazio og Inter.
I sine aktive år var midtbanespilleren blandt andet kendt for et tordendrøn af et frispark.
Det var også i den italienske Serie A, at han senere slog sine folder som træner. Han nåede også et par år som landstræner for Serbien.
Indtil for tre måneder siden var serberen ansat som cheftræner i Bologna, der fyrede ham i september.
Bologna hyrede Mihajlovic i 2019, hvor han valgte fortsætte, til trods for at han fik konstateret leukæmi.
I en udtalelse fortæller familien ifølge Ansa, at man er i smerte over at have mistet Sinisa Mihajlovic alt for tidligt. Han beskrives samtidig som en eksemplarisk far, bror og søn.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.