Fodbold

Sidste sæsons store pokalhelt stopper i FCM

David Ousted stopper i FC Midtjylland, der i januar hentede den 37-årige målmand ud af fodboldpension.

David Ousted rejser nu til Canada, efter at hans aftale med FCM er annulleret. (Arkivfoto).
David Ousted rejser nu til Canada, efter at hans aftale med FCM er annulleret. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Målmanden David Ousted stopper efter godt et halvt år i FC Midtjylland.

Det oplyser superligaklubben onsdag aften på Twitter.

Den 37-årige keeper var egentlig gået på fodboldpension, men i januar skrev han alligevel kontrakt med FCM, da klubben var kommet i bekneb på målmandspositionen.

Ousted var i maj med til at hente pokaltitlen til det midtjyske, da FCM slog OB i pokalfinalen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Målmanden blev den store helt, da han reddede to fynske forsøg fra ellevemeterpletten.

I juni valgte FCM at forlænge aftalen med Ousted, der skulle fungere som gardering for islandske Elias Olafsson, der var ude med en skade i store dele af forårssæsonen.

Denne sommer er den rutinerede målmand Jonas Lössl vendt retur til FCM efter et års udleje i Brentford.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden