Syvsten

Sikker sejr i topkamp: Vendsyssel Håndbold helt til tops

Sønderjyske blev sendt hjem med et nederlag på 17-24, og Vendsyssel topper dermed kvindernes 1. division

Christina Pedersen bidrog til sejren med tre mål. Foto: Bente Poder
Christina Pedersen bidrog til sejren med tre mål. Foto: Bente Poder

HÅNDBOLD:Hvem kan stoppe Vendsyssel Håndbold?

Det spørgsmål er ganske relevant efter at vendelboerne søndag tog pynten fuldstændig af SønderjyskE hjemme i Drinx Arena.

- Jeg er vildt stolt og imponeret af pigerne. Det er helt vildt, som de har flyttet sig. I sidste sæson rev Sønderjyske os over, fordi de spillede i et langt højere tempo end os. I dag var vi temposættende, siger træner Kent Ballegaard.

Gæsterne fulgte med til 8-8 efter 20 minutter, men så var der også tændt op under hjemmeholdet, der kunne gå til pause foran med 15-8.

Vendsyssel scorede altså syv gange i rap.

I anden halvleg var der aldrig tvivl om, hvem der ville tage sejren, og Vendsyssel topper dermed 1. division.

- Sønderjyske er et tophold, og de gjorde, hvad de kunne. Faktisk spillede vi ikke ret godt angrebsmæssigt i anden halvleg. Vi kunne have vundet større. Det siger lidt om holdets potentiale, siger Kent Ballegaard, der kunne give debut til fløjspilleren Henriette Hansen, der er hentet i Ikast-Herning i midtugen. Hun kvitterede med tre fine mål.

Kent Ballegaard ser nu sit mandskab som et decideret tophold.

Kun Ringkøbing ser ud til at holde nogenlunde samme kadence som vendelboerne.

De to hold tørner sammen 8. december.

- Vores næste kampe er mod bundholdene Stjernen og Sæby. Det er kampe, vi skal vinde, siger træneren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden