Silkeborg-profil er udeladt mod AaB

AaB kan ånde lettet op over, at Silkeborg har udeladt en af klubbens helt store profiler, når holdene mandag mødes på Jysk Park

AaB skal mandag spille på Jysk Park mod Silkeborg. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

AaB skal mandag spille på Jysk Park mod Silkeborg. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Det bliver uden en af Superligaens store profiler, at Silkeborg IF mandag tager imod AaB. Rasmus Carstensen er nemlig ikke med i kamptruppen, eftersom klubben har accepteret et købsbud på den formstærke back.

Silkeborg har til gengæld den nyindkøbte angriber Tonni Adamsen, der seneste sæson tørnede ud for FC Helsingør. I truppen er der desuden nogle kendte ansigter i AaB, hvor Nicklas Helenius, Søren Tengstedt og Nicolai Larsen alle har en fortid.

I Aalborg har cheftræner Lars Friis fravalgt den tidligere Silkeborg-stopper, Anders Hagelskjær, som søndag måtte udgå fra træning og få behandling. Andreas Poulsen er heller ikke med i truppen. AaB skriver dog, at det skyldes doseringshensyn. Venstrebacken trænede også fuldt med søndag, og Lars Friis slog efterfølgende fast, at Poulsen er ovre sin skade og er til rådighed.

AaB's trup mod Silkeborg IF

  • Josip Posavec, Kristoffer Pallesen, Jakob Ahlmann, Mathias Ross, Daniel Granli, Pedro Ferreira, Allan Sousa, Iver Fossum, Milan Makaric, Lucas Andersen, Malthe Højholt, Kasper Kusk, Louka Prip, Anosike Ementa, Lars Kramer, Theo Sander, Jeppe Pedersen, Kilian Ludewig, Oliver Ross, Kasper Høgh
  • Kampen spilles mandag klokken 19 på Jysk Park i Silkeborg

- Vi skal møde det hold i Danmark, der spiller bedst fodbold i øjeblikket, og vi skal møde et hold med stort momentum. Vi har lagt en plan for, hvordan vi skal ødelægge det og få det maksimale ud af den kamp. Jeg glæder mig meget, og der er stor tro på tingene fra drengene, og de træner godt, siger cheftræneren.

- Silkeborg er så dygtige til det, som de gør. Der er ikke rigtig nogen, som har formlen for at lukke dem 100 procent ned. Der er nogle ting, som de kan tumle med, som vi har kigget på, men vi afviger ikke fra vores koncept, tilføjer han.

Akademispilleren Anders Noshe er heller ikke med i truppen. Han er nemlig til turnering med det danske U17-landshold  i denne uge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.