Sport

Simeone forstår ikke Barcelonas annullerede udvisning

Diego Simeone forstår ikke Barcelonas annullerede udvisning i catalanernes 2-1-sejr over Atlético lørdag.

Atlético Madrid og cheftræner Simeone får hurtigt mulighed for revanche. Onsdag gæster holdet Barcelona i den første af to Champions League-kvartfinaler.
Atlético Madrid og cheftræner Simeone får hurtigt mulighed for revanche. Onsdag gæster holdet Barcelona i den første af to Champions League-kvartfinaler. Gonzalo Fuentes/Reuters

Det var et opgør med flere dramatiske situationer, da Atlético Madrid lørdag aften tabte 1-2 på eget græs til La Ligas tophold, FC Barcelona.

Værterne blev i slutningen af første halvleg reduceret til ti mand, og i starten af anden halvleg skete det samme for gæsterne, da Gerard Martin kom for sent i en duel. Men efter et VAR-gennemsyn blev udvisningen annulleret.

Beslutningen om at omstøde kendelsen forstod Atlético-træner Diego Simeone ikke helt efter kampen.

- Der er ikke meget at diskutere. Den er klar. Han kommer for sent, træder på foden og anklen. Vi må vente på CTA (den spanske dommerkomité, red.), der skal vurdere den, siger cheftræneren på det efterfølgende pressemøde ifølge Marca og AS.

På daværende tidspunkt var stillingen 1-1, og med 11 mand på banen tog Barcelona en 2-1-sejr på et sent mål af Robert Lewandowski.

Simeone og Atlético skal dog ikke vente længe på at få revanche.

Allerede onsdag mødes de to hold på Camp Nou i Barcelona i den første af to Champions League-kvartfinaler.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden