Sport

Sinner overvinder chokstart og booker plads i drømmefinale

Verdensetteren kæmpede sig tilbage og strøg i finalen i comebackturnering, hvor spansk rival venter.

Jannik Sinner kan blive den første italiener siden 1976 til at vinde Italian Open. Fredag aften sendte han sig selv i finalen, hvor verdensranglistens nummer tre venter.
Jannik Sinner kan blive den første italiener siden 1976 til at vinde Italian Open. Fredag aften sendte han sig selv i finalen, hvor verdensranglistens nummer tre venter. Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Supercomebacket for tennisstjernen Jannik Sinner fortsætter.

Fredag aften spillede den italienske verdensetter sig i finalen i Masters 1000-turneringen Italian Open i Rom, da han slog Tommy Paul i tre sæt.

Amerikaneren kom dog bedst fra start på grusbanen og vandt overraskende første sæt med hele 6-1.

Men efter den rystende start beviste 23-årige Sinner, hvorfor han hører til i den absolutte verdenselite.

Sinner uddelte æg i andet sæt, inden han sendte sig selv i finalen med cifrene 6-3 i tredje sæt.

Tommy Paul spillede ellers en flot semifinale, men han kunne intet stille op mod Sinner, som i Rom spiller sin første turnering på den store scene efter at have udstået en dopingkarantæne.

Efter tre måneder på sidelinjen står han nu i finalen mod rivalen Carlos Alcaraz.

Den 22-årige spanier vandt tidligere fredag sin semifinale med 6-3, 7-6 over Lorenzo Musetti.

Den firedobbelte grand slam-mester, der ligger nummer tre på verdensranglisten, overvandt Musetti på lidt over to timer og nåede sin fjerde finale i sæsonen.

Hvis Jannik Sinner vinder Italian Open, vil det være første gang siden 1976, at en italiener vinder turneringen i Rom. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Drømmefinalen mellem Sinner og Alcaraz bliver spillet søndag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden