AaB

Skadesplaget AaB-midtbane skal nok blive besat mod Vejle

Der er ingen bekymringer i forhold til den centrale midtbane hos AaB frem mod søndagens kamp mod Vejle

Gudmundur Thorarinsson (t.h.) er stadig ikke helt klar til at spille kamp for AaB. Arkivfoto: Claus Søndberg
Gudmundur Thorarinsson (t.h.) er stadig ikke helt klar til at spille kamp for AaB. Arkivfoto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 07:09

FODOLD: Én ting var, at AaB fik en mindre afklapsning mod Silkeborg. Noget andet var, at Magnus Christensen udgik med en skade og dermed sluttede sig til Pedro Ferreira, der også er skadet. Derudover arbejder nytilkomne Gudmundur Thorarinsson stadig på at komme i kampform.

Der er dog gode bulletiner i forhold til Magnus Christensens mulighed for at deltage i søndagens kamp mod Vejle. I forbindelse med fredagens træning lignede Magnus Christensen en fit spiller. Han blev testet ekstra efter træningen var forbi, og den klarede han sig godt igennem.

- Det går fremad. Det ser positivt ud med Magnus. Han har trænet med nu her, og så laver han også lidt ekstra her efter træning, så det går meget godt med ham, konstaterer Oscar Hiljemark.

En spiller, der ikke umiddelbart ligner en deltager i søndagens kamp er Gudmundur Thorarinsson, der knokler på for at blive kampklar.

- Jeg har ikke noget klart indtryk af, hvornår han er klar til kamp. Vi må tage det, som det kommer. Han skal have tid til at komme helt i kampform, og vi arbejder godt på det. Vi fokuserer på at få ham helt klar, så han kan toppræstere fra start.

Netop tålmodighed er en dyd i forhold til den islandske AaB-spiller, der ikke kommer i spil, før han er 100 procent klar.

- Det vigtigste er, at han er 100 procent, så han kan indgå i en konkurrencesituation. Det er målet lige nu. Han ser ud til at være en dygtig fodboldspiller, så det glæder vi os til at se, siger Oscar Hiljemark.

Den svenske træner er i det hele taget meget afklaret med, at man har været ramt af lidt udfordringer på den centrale midtbane i de seneste uger. Derfor er der heller ikke noget hastværk for at få de ukampdygtige spillere med igen. Udsigten til at kunne bruge Magnus Christensen er også med til at afhjælpe situationen.

- Det er ikke noget problem. Sådan er fodbold. Der vil altid kommer udfordringer, og det her er ikke et problem, konstaterer Oscar Hiljemark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden