Sport

Skadet Clara Tauson trækker sig i Madrid

Clara Tauson har trukket sig fra Madrid Open, kort inden hun skulle have været på banen.

Clara Tauson kommer ikke til at spille i Madrid. (Arkivfoto).
Clara Tauson kommer ikke til at spille i Madrid. (Arkivfoto). Harry How/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:15

Tennisspilleren Clara Tauson kommer alligevel ikke til at spille single i Masters 1000-turneringen Madrid Open.

Kort før hun skulle have været på banen mod Katerina Siniakova fredag eftermiddag, har danskeren valgt at trække sig.

Arrangørerne oplyser til TV 2 Sport, at Tauson har pådraget sig en skade i højre skulder.

Clara Tauson var ellers på banen torsdag, hvor hun spillede double med en ukrainsk makker.

Planen var, at hun fredag skulle gøre comeback i singlerækken efter mere end en måneds pause.

I marts måtte hun opgive at fuldføre sin kamp i første runde af Miami Open, og hendes lejr meddelte efterfølgende, at hun ville holde en pause for at behandle en inflammation i ryggen.

Ifølge arrangørerne er det en ny skade, der har tvunget hende ud af Madrid Open.

Den 23-årige dansker er aktuelt nummer 18 på verdensranglisten. Hun var 17.-seedet i turneringen i den spanske hovedstad, men nåede altså ikke at slå en eneste bold i singlerækken.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden