Sport

Skidt afslutning koster dansk golfspiller topplacering

Smilla Sønderby gik fra delt førsteplads til delt femteplads i Spanien efter fire sene bogeys i anden runde.

Den 25-årige dansker Smilla Sønderby mistede i anden runde sin førsteplads efter flere sene bogeys i Spanien.
Den 25-årige dansker Smilla Sønderby mistede i anden runde sin førsteplads efter flere sene bogeys i Spanien. Jorge Zapata/Ritzau Scanpix

Den danske golfspiller Smilla Sønderby lavede fire bogeys på de sidste syv huller, og det kostede topplaceringer i anden runde af Ladies European Tour-turneringen Andalucia Costa del Sol Open de España.

Hun brugte 72 slag på runden - banens par - og ligger på en delt femteplads sammen med fem andre spillere.

Sønderby havde ellers et stærkt udgangspunkt efter en fejlfri åbningsrunde torsdag, som gav hende en delt førsteplads. Fredagen startede også lovende med tre birdies og ingen bogeys på de første 11 huller.

På hul 12 kom dagens første bogey. Hun svarede hurtigt igen med endnu en birdie på hul 14, men de sidste huller blev dyre. Her lavede hun tre bogeys i træk og sluttede af med par på hul 18.

Efter to runder er danskeren fortsat seks slag under par, hvilket er samme score som efter første runde.

Hun er et godt stykke efter thailandske Trichat Cheenglab, som delte førstepladsen med Sønderby torsdag. Cheenglab leverede endnu en stærk runde og fører turneringen i 15 slag under par.

Danske Sofie Kibsgaard er også med i turneringen og rejste sig fredag efter en mindre god første runde. Hun gik fire slag under par og ligger samlet et slag under par på en delt 34.-plads.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden