Hobro IK

Skuffelse for Hobro-spiller i EM-kvalen

Hobros Edgar Babayan fik sin første start for Armenien - uden udbytte

Edgar Babayan i duel med Finlands Albin Granlund i tirsdagens kvalifikationskamp i Yerevan. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters/Ritzau Scanpix

Edgar Babayan i duel med Finlands Albin Granlund i tirsdagens kvalifikationskamp i Yerevan. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Hobro IK’s Edgar Babayan spillede tirsdag aften sin tredje landskamp for Armenien og sin første fra start.

Resultatmæssigt blev det dog en skuffelse for superligaspilleren, da Armenien hjemme i Yerevan tabte 0-2 til Finland i EM-kvalifikationen. Babayan indkasserede et gult kort, inden han blev udskiftet i det 74. minut.

Dermed har Armenien tabt holdets to første kvalkampe og synes allerede at kunne skyde en hvid pind efter slutrunden. Italien og Bosnien er de to formodet stærkeste hold i puljen.

Andetsteds var der tirsdag hele tre AaB-spillere med fra start på det danske U20-landshold. De spillede 2-2 mod værterne England i den såkaldte eliteround. Mathias Ross Jensen var en del af midterforsvaret, Lukas Klitten spillede venstre back, mens Oliver Klitten var venstrekant i en dansk 4-3-3-opstilling. En fjerde AaB-spiller, Mikkel Kaufmann, blev sendt på banen i det 67. minut.

Allerede inden U20-kampen var det en kendsgerning, at Danmark ikke går videre i EM-spillet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.