Atletik

Skuffet aalborgenser er ude af VM

Benjamin Lobo Vedel ramte ikke sit topniveau i det indledende heat i Oregon, men var alligevel ikke langt fra at gå i semifinalen

Benjamin Lobo Vedel var gået sikkert videre til VM-semifinalen, hvis han havde matchet sin bedste 400 meter-tid i år.
Benjamin Lobo Vedel var gået sikkert videre til VM-semifinalen, hvis han havde matchet sin bedste 400 meter-tid i år. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 23:25

ATLETIK: Han følte sig i god form og gik benhårdt efter en semifinale ved sit første udendørs VM i atletik i amerikanske Oregon, men det gik ikke som håbet for den aalborgensiske 400 meter-løber Benjamin Lobo Vedel.

Han så en smule tung ud i sit indledende heat søndag aften dansk tid og endte med at blive nummer fem i tiden 46,27. Det er et pænt stykke fra hans årsbedste, der lyder på 45,67.

Kun de tre bedste fra hvert heat var garanteret en semifinaleplads, men derudover var der også en plads til de seks hurtigste tider. Her trak Benjamin Lobo Vedel dog også sorteper, da han blot var ottende hurtigst af disse.

- Det var ikke det, jeg havde regnet med, så det er ikke tilfredsstillende. Jeg ved godt, at det er mit første VM, men det er svært at se tingene fra den lyse side lige nu, sagde aalborgenseren efterfølgende til TV2 Sport X.

- Det gik godt indtil 250 meter, men jeg følte mig presset til sidst. Jeg synes ellers, at jeg plejer at præstere, når det gælder, lød det videre fra en skuffet Benjamin Lobo Vedel.

Aalborg-løberen, der nu repræsenterer Sparta Atletik, får chancen for revanche ved et nyt stort mesterskab allerede om en måned, når det gælder EM i tyske München.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden