Skulle slet ikke have startet, men endte med at vinde

Speedy Højlund kunne bogføre årets første sejr

Søren Aaen
Kenneth Andersen kørte Speedy Højlund frem til sejr. Foto: Hesselborg Foto
Hestesport 10. februar 2019 15:17 - Opdateret 10. februar 2019 15:17

HESTESPORT: Kusk Kenneth Andersen, der var nappede flest sejre af alle i fjor på Racing Arena Aalborg, har ikke fået den bedste start på 2019.

Men lørdag viste han sin styrke, da han kørte Speedy Højlund frem til årets første sejr.

- Det var faktisk slet ikke meningen, han skulle have startet i dag. Jeg har i stedet haft kig på et løb i Århus i den nærmeste fremtid, men så ringede de fra travsekretariatet og fortalte, at der ikke var fyldt op i løbet i Aalborg, og så tog vi chancen. Nu fik vi 15.000 kroner i førstepræmie for noget, vi slet ikke havde regnet med, smilede Speedy Højlunds ejer, Lasse Kristensen.

Kenneth Andersen var også fuld lovord for den 10-årige vallak.

- Korte løb er ikke han spidskompetence, men vi fik udnyttet hans styrke i dag. Han er lidt som god rødvin, han bliver bare bedre og bedre med alderen, lød det fra Kenneth Andersen efter sejren i aftenens hurtigste vindertid 1.14,2/.640ma .

V65-spillet blev indledt med en række betroede vindere, inden de to Skive-trænere Knud Mønster og Jeppe Rask serverede et par overraskende sejre. Først kunne Knud Mønster sende Worst Nightmare først over stregen, inden Jeppe Rask kunne afslutte aftenen med Nightingale Jaycee, som ned gennem opløbet speedede frem til sejr.

Spillerne viste igen interesse for løbene på Racing Arena Aalborg, og sendte igen mere end to millioner kroner gennem kasseapparatet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...