Mors‑Thy håndbold

Slutspillet langt væk for Mors-Thy efter nyt nederlag

20 minutters blackout midt i søndagens håndboldligakamp kostede chancen for point i Holstebro

Frederik Bjerre skød med skarpt i Holstebro, men han var en af få undtagelser.
Frederik Bjerre skød med skarpt i Holstebro, men han var en af få undtagelser. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 19:32

HOLSTEBRO: Tre nederlag på stribe - søndag så klart som 37-31 ude mod TTH Holstebro - har for en stund lagt slutspilsdrømmene på is for Mors-Thy Håndbolds ligaherrer.

Vestjydernes hjemmesejr foran 2214 tilskuere betyder, at de sætter sig solidt på den ottende og sidste billet til spillet om medaljer. Mors-Thy har nu et gab på hele syv point op til det fine selskab.

Søndagens opgør i Gråkjær Arena startede ellers opløftende for de nordvestjyske gæster. Begge hold scorede nærmest efter behag og fulgtes pænt ad, selvom TTH lige stak næsen foran 8-6.

Siden udnyttede Mors-Thy udnyttede dog et par tekniske fejl af Holstebro-mandskabet til at lave tre på stribe og bringe sig i front 9-8 efter knap 13 minutters spil.  

TTH Holstebro - Mors-Thy 37-31
  • Håndbold, HTH Herreligaen
  • Stillinger undervejs: 4-4, 8-9, 13-11, 19-13, (22-15), 26-15, 28-18, 32-23, 35-27
  • Mål, TTH: Nikolaj Markussen 9, Rasmus Kier 6, Allan Damgaard 3, Emil Jensen 3, Magnus Bramming 3, Dan Beck-Hansen 3, Jonas Gade 3, Miha Zvizej 3, Johan Meklenborg 2, Jonas Porup 1, Simon Jensen 1 
  • Mål, Mors-Thy: Frederik Bjerre 7, Marcus Midtgaard 5, Mads Svane Knudsen 5, Nicolaj Spanggaard 4, Lasse Pedersen 2, Magnus Norlyk 2, Marcus Norrbrink 1, Axel Franzén 1, Kristian Vukman 1, Andreas Nielsen 1, Mads Thymann 1, Kasper Lindgren 1
  • Udvisninger: TTH 2, Mors-Thy 4
  • Tilskuere:

Så begyndte Josip Cavar i TTH-målet dog at spille sig varm, og hjemmeholdet hurtigt kontakt ved 11-11. Siden knækkede filmen for Niels Agesens tropper i de sidste 10 minutter frem mod pausen, og var især den tårnhøje veteran Nikolaj Markussen, der førte kniven. Derfor kunne Holstebro gå til pausen foran så klart som 22-15.

I køl for at fejle

Gæsternes nedtur forsatte efter pausen, hvor håbet op point hurtigt forsvandt. Spillerne stod i kø for at lave tekniske fejl og brænde afslutninger på Josip Cavar. 

Frederik Bjerre, der scorede syv gang på otte forsøg, var en af få, der for alvor holdt niveau i afslutningsspillet, men det rakte som en skrædder i helvede. 

TTH Holstebro bragte sig således foran med 11 mål - 27-16 - og så var kampen reelt afgjort, selvom der resterede mere end et kvarter.

Mod slutningen fik Mors-Thy pyntet lidt på tingene, men udfaldet stod ikke til at ændre. Det eneste positive, de kan tage med sig, er, at der fortsat resterer 14 runder af grundspillet i HTH Herreligaen til at rette op på tingenes tilstand.

Næste opgave for nordvestjyderne er en hjemmekamp på Mors mod Ribe-Esbjerg allerede på onsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden