Snowboarder sikrer New Zealand landets første vinter-OL-guld
Newzealandske Zoi Sadowski-Synnott vinder OL-guld i slopestyle. Amerikaner og australier tager sølv og bronze.
Den unge snowboarder Zoi Sadowski-Synnott har tidligt søndag morgen dansk tid skrevet historie ved at sikre New Zealand landets første vinter-OL-guldmedalje nogensinde.
Den 20-årige newzealænder tog føringen tidligt med en score på 84,51 point i sit første løb, men blev overhalet af amerikanske Julia Marino, der scorede 87,68 point i andet løb.
Men i tredje og sidste runde af finalen cementerede Zoi Sadowski-Synnott sejren med en imponerende score på 92,88 point.
Julia Marino tager sølv, mens australske Tess Coady tager bronze med en score på 84,15 point i sit sidste løb.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.