hus og hjem

Sønderjyske og OB deler efter sen Skjelvik-scoring

Sønderjyske var tæt på en sjælden sejr, men en sen scoring betød, at holdet måtte nøjes med 2-2 hjemme mod OB.

OB sikrede sig via en sen scoring 2-2 mod Sønderjyske.
OB sikrede sig via en sen scoring 2-2 mod Sønderjyske. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det så længe ud til, at kriseramte Sønderjyske skulle få en sjælden sejr i hus i Superligaens nedrykningsspil, men en scoring fra Jørgen Skjelvik sikrede gæsterne fra OB 2-2 og et enkelt point i Haderslev.

Opgøret bød sjældent på flot spil fra de to mandskaber, men derimod masser af tacklinger, frispark og intense dueller.

Begge hold tilspillede sig trods det uskønne spil til perioder med gode chancer og mål.

Derfor var det heller ikke ufortjent, at det endte med 2-2 og pointdeling efter en sen OB-scoring af Jørgen Skjelvik.

Resultatet betyder, at OB er på 25 point i Superligaens nedrykningsspil, mens Sønderjyske fortsat ligger sidst i tabellen med 14 point.

Efter 35 minutter kom Sønderjyske foran med 1-0. Det var Sønderjyske-angriber Emil Berggreen, der headede bolden i mål efter en suveræn dribletur fra holdkammerat Rilwan Hassan.

Kort før pausefløjt fik OB's Max Fenger udlignet til 1-1, da angriberen dukkede op foran mål og prikkede bolden ind bag Lawrence Thomas i Sønderjyske-målet.

Emil Berggreen var dog ikke færdig med at score mål.

Efter pausen var angriberen igen på pletten, da han sparkede til bolden efter et stort klumpspil i OB-feltet. Afslutningen gik i mål og bragte sønderjyderne foran 2-1.

OB's Jørgen Skjelvik fik dog sparket et enkelt point med hjem til Odense, da nordmanden udlignede med 10 minutter igen til slutresultatet 2-2.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden