ishockey

Speedskater bærer dansk fane ved OL-afslutningsceremoni

Stefan Due Schmidt skal bære Danmarks fane søndag ved vinter-OL's afslutningsceremoni i Beijing.

Frans Nielsen og Madeleine Dupont bar Danamrks fane ved OL's åbningsceremoni for to uger siden. Søndag bærer en speedskater fanen, når legene lukkes ned.
Frans Nielsen og Madeleine Dupont bar Danamrks fane ved OL's åbningsceremoni for to uger siden. Søndag bærer en speedskater fanen, når legene lukkes ned. Jae C. Hong/Ritzau Scanpix

Når de vinterolympiske lege lukker og slukker søndag i Beijing, bliver det med speedskateren Stefan Due Schmidt som dansk fanebærer.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse lørdag formiddag, efter at de sidste danskere har været i aktion ved legene.

Danmarks OL-delegationsleder, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at Stefan Due Schmidt trods en misset finaleplads i herrernes massestart er en forbilledlig idrætsudøver.

- Selv om Stefan netop har leveret en præstation, som både han selv og vi er skuffede over, så viser Stefan altid en indstilling og professionalisme, som er forbilledlig og en olympiader værdig - både på og uden for banen.

- Derfor vil vi gerne give ham fanen til afslutningsceremonien. Det har Stefan fortjent, og det ændrer et nederlag i semifinalen ikke på, siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der har ikke været mange tilbageværende danskere at vælge imellem, da de fleste, heriblandt alle ishockeyspillerne, er rejst hjem.

Derfor stod valget mellem en af de to danske speedskatere eller en repræsentant fra curlingholdene.

Da OL åbnede for over to uger siden, bar ishockeystjernen Frans Nielsen og curlingskipper Madeleine Dupont Dannebrog ind på det olympiske stadion.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden