Cykelsport

Speedwayforbund aflyser planlagt russisk grandprix

Det Internationale Motorcykelforbund (FIM) har aflyst et planlagt speedwaygrandprix i Rusland til juli.

Artem Laguta blev i 2021 den første russiske verdensmester i speedway. Her er han øverst på skamlen efter sin sejr i Vojens. En anden russer Emil Sayfutdinov tog ved den lejlighed tredjepladsen.
Artem Laguta blev i 2021 den første russiske verdensmester i speedway. Her er han øverst på skamlen efter sin sejr i Vojens. En anden russer Emil Sayfutdinov tog ved den lejlighed tredjepladsen. Unknown/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke kørt en afdeling i speedwayens VM-serie i Rusland til sommer som oprindeligt planlagt.

Det meddeler Det Internationale Motorcykelforbund (FIM) lørdag på sin hjemmeside.

- Under de nuværende omstændigheder vil vi ikke kunne gennemføre det planlagte grandprix.

- Vores tanker fra hele det internationale speedwaymiljø er hos alle dem, som lider på grund af situationen i Ukraine, skriver FIM blandt andet.

Årsagen til aflysningen er den russiske invasion af Ukraine, der har givet anledning til overvejelser overalt i sportsverdenen

Danske Anders Thomsen blev i 2021 nummer tre i det russiske grandprix Togliatti. I 2022 skulle der være kørt samme sted lørdag den 9. juli, men datoen er nu blank i FIM's kalender.

Russeren Artem Laguta vandt afdelingen på hjemmebane i Togliatti i 2021, og siden blev han også samlet den første russiske vinder af VM-serien.

Landsmanden Emil Sayfutdinov blev nummer tre.

2022's grandprixserie starter 30. april i Kroatien. Anders Thomsen, Leon Madsen og Mikkel Michelsen er blandt de 15 faste deltagere.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden