Sportsfysiolog: Jonas Vingegaard har noget, de færreste har

Hans største konkurrent har kaldt ham den bedste bjergrytter i verden. Lige nu er han i den gule førertrøje i Tour de France, hvor han dominerer på årets hårdeste bjergetaper. Men hvad skal der egentlig til for at blive så god som Jonas Vingegaard?

Jonas Vingegaard i gult og Tadej Pogačar i hvidt er nogle af verdens bedste bjergryttere. De fylder ikke meget på vejen, men er alligevel bomstærke, når det går opad. <i>Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Jonas Vingegaard i gult og Tadej Pogačar i hvidt er nogle af verdens bedste bjergryttere. De fylder ikke meget på vejen, men er alligevel bomstærke, når det går opad. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN:Cykelryttere er gjort af noget helt særligt. Der skal altså noget helt specielt til at udsætte sig selv for det, de gør. Det er ikke kun de uendeligt mange kilometer på cyklen i al slags vejr.

Det er også det at køre med 80 km/t ned ad en stejl bjergskråning på en gammel landevej med millimeter smalle dæk. Sammen med motorcykler og biler og konkurrenter, der også gerne vil ligge forrest.

Og så er deres fysik noget for sig selv. Kig på en mand som thyboen Jonas Vingegaard. Torsdag cementerede han sin status som en af verdens bedste bjergryttere, da han forsvarede sin gule førertrøje på det legendariske bjerg Alpe d'Huez.

Han er skind og ben. Han er 175 cm høj, og vejer knap 60 kg. På dette tidspunkt i Tour de France sikkert nogle kilo mindre, da rytterne forbrænder så ekstremt mange kalorier hver dag, at det er svært at få fyldt depoterne nok op. Det er især fedt, de ender med at forbrænde en masse af i løbet af de tre ugers strabadser i verdens største cykelløb.

Hvordan kan man være så stærk og samtidig være så lille? Hvordan bliver man så god i bjergene?

Der er mange ting i spil, understreger Lars Johansen, der er sportsfysiolog i Team Danmark. Hvordan præsterer ens hold, hvordan restituerer man, får man spist det rigtige, sidder man det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og en masse andre forhold.

Størrelse og vægt

Men der er nogle helt grundlæggende forhold, der skal til for at være en god bjergrytter.

- Det handler om forholdet mellem motorens størrelse og vægten. I det øjeblik, man skal løfte sit tyngdepunkt op over en forhindring, som et bjerg jo er, så bliver det helt afgørende – hvor mange watt kan man træde i pedalerne i forhold til at få flyttet den vægt, man som cykelrytter samlet udgør, forklarer Lars Johansen.

For at ens muskler kan levere det, de skal, kræver det et kredsløb udover det sædvanlige. Der skal pumpes rigtig meget ilt ud i blodet. Maksimal iltoptagelse kalder man kroppens evne til at optage ilt og distribuere den ud til brug. Det er motorens størrelse. 

Og så er der vægten. Vejer du blot et par kg for meget, bliver du pludselig tynget, energien skal bruges på at flytte mere vægt. Vejer du for lidt, mister du noget power. Derfor leder bjergryttere efter den helt perfekte balance mellem konditionen, eller motoren, og kropsvægten.

- Det minder lidt om det, der gør sig gældende i en Formel 1-bil. Det at man kan få drevet så mange kræfter ud af en halvanden liters motor i en bil på 800 kg. Balancen skal være der. Og det er fascinerende, at man kan få så meget power ud af noget, der i hvert fald udefra syner meget spinkelt og i Jonas' tilfælde som en krop, der er let at puste væk.

Hovedet med

Lars Johansen har arbejdet med fysiologisk tests af muskler og kredsløb i 30 år, og har efter eget udsagn set en del forskellige eliteatleter præstere godt.

- Og vi må bare heller ikke glemme det, der foregår oppe mellem ørerne. Jo mere jeg har set og jo flere konkurrencer jeg har været med til, jo mere overbevist bliver jeg også om, at det mindset, den vilje og mentale styrke, man har eller kan udvikle, er af rigtig stor betydning, siger han.

- Så på det allerøverste niveau er hjernen måske det mest afgørende for, hvad der giver de sidste få procenter, måske endda promiller, til at skille sig ud.

Men der er bare én ting, der skal være på plads. Noget du ikke kan træne dig til.

Stort hjerte

- Man kan godt være dygtig til at træne, men hvis ikke man er udstyret med de fysiologiske forudsætninger, som eksempelvis Jonas har, så når man ikke til det her helt ekstreme niveau.

- Han er født med et meget stort og meget, meget stærkt hjerte. Oveni det kommer så den rigtige træning, kost, restitution og jeg tror da også, at han er havnet på et hold, hvor setuppet er lavet til at optimere på alle parametre. Men bag det ligger et medfødt system, som er designet til lige præcist det, han laver.

For der er ingen tvivl om, at Jonas Vingegaard er i særklasse blandt alle de mange atleter, som Lars Johansen har testet i Team Danmark-regi.

- Hvis vi ser på de målinger af iltoptagelse, som jeg har været med til at lave, så ligger Jonas i den ende, hvor vi siger, at det er top-3-5 procent. Det helt ude i den høje ende af spektret. 

15 procent bedre

I 2018 lavede Lars Johansen en test på Jonas Vingegaard, hvor man målte hans maksimale iltoptagelse - altså hans motor eller kondital. Der lå han 15 procent over den gruppe af U23-ryttere, som han på det tidspunkt var en del af og derfor kunne sammenlignes med. 

- Han er en unik type. Og det her med hjertestørrelse og kondition er dels genetik og dels træning. Det er ikke noget, man træner sig til på en formiddag, og det er heller ikke noget, der forsvinder på en formiddag. Så mit bud er, at hans system kun er udviklet videre. Vi ser så, at han også kan omsætte det på landevejen, hvor der er mange andre faktorer, der også spiller ind.

For at blive bjergrytter handler det altså om at finde balancen mellem kondition og vægt. Rigtig meget kan man træne sig til. Men en stor del handler om, hvor storken fløj hen i sin tid. Jonas Vingegaard fik de rigtige forældre, konstaterer Lars Johansen.

- For han ligger rent fysisk oppe på det niveau, hvor der er meget, meget få i verden, der kan matche ham.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden