Sport

Stærk australier slår Magnus Cort i tysk endagsløb

Magnus Cort kørte med om sejren, men blev slået af Michael Matthews på opløbsstrækningen i Frankfurt.

Magnus Cort kørte flot i Tyskland torsdag og var tæt på sejren til sidst. (Arkivfoto).
Magnus Cort kørte flot i Tyskland torsdag og var tæt på sejren til sidst. (Arkivfoto). Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Kun australske Michael Matthews havde mere fart i benene end Magnus Cort, da World Tour-endagsløbet Eschborn-Frankfurt torsdag fandt sin afgørelse.

Cort blev afleveret fint i spurten af sit hold, men Matthews sad perfekt i danskerens hjul og slog ham rent på de sidste 100 meter.

Det var en finale, som havde flot dansk islæt. Frederik Wandahl fra Red Bull-Hansgrohe blev nummer fem i spurten, mens Lidl-Trek-stortalentet Albert Philipsen sørgede for, at halvdelen af top-6 blev dansk.

Cort havde tre holdkammerater fra Uno-X med i den store gruppe på lidt over 30 mand, som endte med at sidde tilbage i finalen. I den sad også Michael Valgren, som dog ikke blandede sig i spurten.

Især Andreas Leknesund ydede et gigantisk arbejde for at lukke diverse forsøg på at komme væk ned.

Det var tydeligt, at Uno-X havde en tro på, at den erfarne dansker havde en chance for at vinde i en spurt.

Ådne Holter hjalp også til, mens Fredrik Dversnes blev sparet lidt mere for at kunne køre leadout for Cort.

Allerede halvanden kilometer fra mål endte Dversnes dog med at sidde i front for at skulle køre Cort frem.

Han løste opgaven fint, men til sidst manglede Cort det sidste for at færdiggøre det flotte arbejde.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden