Stolt Jan Larsen: Aalborg har taget fusen på håndbold-Europa

Budgettet blegner sammenlignet med konkurrenternes, men aalborgenserne er nu kun to sejre fra at stå øverst på Champions League-podiet

Jubeldans på sidelinjen hos Aalborg Håndbold onsdag aften i Flensborg. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Jubeldans på sidelinjen hos Aalborg Håndbold onsdag aften i Flensborg. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

HÅNDBOLD:Det var en pavestolt direktør for Aalborg Håndbold, der onsdag aften kunne kaste sig i armene på trænere og spillere og juble over holdets samlede sejr over Flensburg-Handewitt.

Den sender sensationelt de danske mestre blandt de sidste fire hold i Champions League.

- Det her er en helt unik præstation af et hold, der består af skøn blanding af rutinerede rødder og talentfulde gutter. Vi har formentlig det mindste budget, der nogensinde har spillet sig i et Final4, siger Jan Larsen med henvisning til finalestævnet i Köln 12./13. juni.

Det var dog tæt på, at Aalborg Håndbold havde snublet, for i slutfasen i Flens-Arena balancerede det samlede regnskab på et knivsæg. Tyskerne vandt 33-29, men taber sammenlagt med ét mål.

Aalborg Håndbold mødte onsdag aften Flensburg-Handewitt i den anden kvartfinale i Champions League i Flens Arena i Tyskland. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Aalborg Håndbold mødte onsdag aften Flensburg-Handewitt i den anden kvartfinale i Champions League i Flens Arena i Tyskland. Foto: Henrik Bo

- Det var en fuldstændig ulidelig afslutning på kampen, hvor jeg skiftede mellem at tro, den var hjemme - til at frygte, at det ville glippe, erkender Jan Larsen.

- Men selvfølgelig var det Felix Claar, der gik ind og afgjorde det med et mål til sidst. Han har jo været helt outstanding i de her kampe, og jeg vurderer ham til at være blandt de bedste playmakere i verden lige nu, lyder det fra direktøren.

Han skyndte sig i samme ombæring at rose Nikolaj Læsøs indhop i anden halvleg.

- Der så vi møre ud, og det var fantastisk at se Læsø, der viste, hvilket dommedagsskud han har, og det var der virkelig brug for i den periode.

Jan Larsen håber dog ikke, at Aalborgs europæiske eventyr er skrevet færdigt endnu.

- Vi tager da til Final4 for at vinde det. Hvorfor skulle vi ikke gøre det, for vi har jo vist, at vi kan slå de bedste hold i Europa, selvom vi da nok ikke er favoritter hos bookmakerne.

Onsdagens præstation mod Flensburg-Handewitt kom i hos uden tilskuere, men de vender tilbage i den hjemlige andedam, når Aalborg i næste uge møder GOG i DM-semifinalerne.

Aalborg Håndbold mødte onsdag aften Flensburg-Handewitt i den anden kvartfinale i Champions League i Flens Arena i Tyskland. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Aalborg Håndbold mødte onsdag aften Flensburg-Handewitt i den anden kvartfinale i Champions League i Flens Arena i Tyskland. Foto: Henrik Bo

- Jeg beder også til vor herre om, at der kan komme tilskuere ind til Final4 i Köln. Det vil næsten ikke være til at bære, hvis vi ikke kan få nogle af vores fans og sponsorer med derned, når de nu har bakket os op gennem så mange år, siger Jan Larsen.

Uanset hvad, så håber og tror direktøren, at Aalborg Håndbold også i de kommende sæsoner kan klemme sig ind blandt de fire bedste klubber i Europa.

- De forstærkninger, vi henter til Aalborg over de næste år, skal jo gerne betyde, at vi kontinuerligt spiller med omkring Final4. Vi kommer til at øge budgettet betragteligt, og det er der også grobund for, når vi ser på den kolossale opbakning, vi oplever i øjeblikket, fastslår en glad Jan Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.