Stor profil overrasker: Meldt klar til topbrag

Lukas Sandell er med på holdkortet, når Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag møder Bjerringbro-Silkeborg i HTH Herreligaen

Lukas Sandell udgik skadet af Champions League-kampen mod Celje 15. september. Meldingen var i første omgang, at der ventede den svenske profil en længere pause. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Lukas Sandell udgik skadet af Champions League-kampen mod Celje 15. september. Meldingen var i første omgang, at der ventede den svenske profil en længere pause. Arkivfoto: Henrik Bo

HÅNDBOLD:Meldingerne var ikke positive, da højrebacken Lukas Sandell for 10 dage siden udgik med en lyskenskade i Champions League-kampen mod Celje.

Aalborg Håndbold forventede i første omgang, at den svenske landsholdsspiller ville være ude i "en længere periode", men nu viser det sig, at han har trodset alle prognoser og er med på holdkortet, når Bjerringbro-Silkeborg lørdag klokken 16.10 er modstanderen i HTH Herreligaen.

Lukas Sandell var ikke med, da Aalborg Håndbold i midtugen spillede Champions League-kamp i Norge, og i stedet selvtrænede han hjemme i klubben. Her har han vist overraskende stor fremgang og har fået grønt lys af den medicinske stab til at spille mod BSH.

Svenskeren viste storspil i sin seneste kamp - inden han udgik med skaden. I første halvleg af CL-kampen mod Celje nettede han fire gange på fire forsøg.

Normalt kæmper Lukas Sandell om spilletiden med Mads Hoxer, der har vist sig som en fremragende substitut, mens svenskeren har siddet ude. Hoxer har med henholdsvis 10 og 7 mål været sit holds topscorer i de seneste kampe mod Skjern og Elverum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.