Store fejl koster igen dyrt for Lyngby i nyt nederlag

Lyngby tabte igen i 3F Superligaen, da OB straffede flere personlige fejl og sikrede sig en 2-0-sejr.

Lyngby har fortsat ikke prøvet at vinde i denne sæson. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Lyngby har fortsat ikke prøvet at vinde i denne sæson. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby er fortsat uden sejr i 3F Superligaen, da det hjemme på Lyngby Stadion blev til et 0-2-nederlag til OB.

Lyngby har nu tabt syv ud af ti kampe, og søndag blev det igen flere personlige fejl, som endte med at koste dyrt.

Lyngby-forsvarsspillerne Adam Sørensen og Marcel Rømer mistede nemlig begge bolden i et opspil, og så kunne først OB's Mads Frøkjær-Jensen gøre det til 1-0, inden Issam Jebali scorede kampens sidste mål.

Værterne fra Lyngby har nu tre point på sidstepladsen, mens OB med sejren kravler op på en syvendeplads med 13 point efter ti kampe.

Lyngby startede opgøret bedst med flot spil, men der blev ikke skabt de store chancer.

I stedet slog OB til på en omstilling, hvor gæsterne på to afleveringer kom frem til Lyngbys felt, og så kunne midtbanespiller Mads Frøkjær-Jensen banke bolden i mål efter 13 minutter.

Det var en personlig fejl af Lyngbys Adam Sørensen, som kostede, da han afleverede bolden til en OB-spiller.

Lyngby blev ved med at sjuske, hvor endnu et boldtab var ved at give en stor chance til Bashkim Kadrii, men OB-angriberen blev stoppet.

Lyngby formåede at blive farlig efter 22 minutter, men angriber Alfred Finnbogason havde ikke taget skarpheden med sig og brændte en kæmpe chance få meter fra mål.

Efter pausen var Lyngby tæt på en drømmestart, hvor angriber Sævar Magnusson var millimeter fra en udligning, men OB-keeper Martin Hansen fik afværget.

Lyngby buldrede videre ned mod gæsternes mål, hvor OB i lange perioder var presset i bund.

Men som det var tilfældet i første halvleg, var det en personlig fejl, som kostede for hjemmeholdet.

Anfører Marcel Rømer forærede nemlig bolden til Kadrii foran eget felt, og derefter kunne Kadrii spille OB-spydspids Issam Jebali helt fri, som sikkert fik nettet til at blafre.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.