Vendsyssel Elite Badminton

Store klø til kinesisk topspiller kostede VEB

Beiwen Zhang fik kun 17 point mod Mia Blichfeldt

Beiwen Zhang tabte stort i fredagens match. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Beiwen Zhang tabte stort i fredagens match. Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

BADMINTON: Den kinesiske damesingle Beiwen Zhang har været suveræn i en lang periode i dansk turneringsbadminton, men fredag aften fik hun blot fire point i andet sæt, da huin tabte klart til Mia Blichfeldt.

Det nederlag var i høj grad med til, at Vendsyssel Elite Badminton led sit andet nederlag på en uge, da holdet tabte med 4-2 på udebane til Solrød Strand.

Det var en match, der bød på mange tætte kampe, og to af duellerne gik ud i tre sæt. Kun de to herresingler, Raul Must og Victor Svendsen, skaffede sejre. Victor Svendsen med en en flot sejr over Hans-Kristian Vittinghus.

Inden fredagens match havde VEB blot tabt seks individuelle kampe i sæsonens første fire matcher.

KAMPFAKTA:

Mixeddouble: Niclas Nøhr/Johanna Magnusson - Erik Angervall/Kirsty Gilmour 21-17, 21-13

Damesingle: Mia Blichfeldt - Beiwen Zhang 21-13, 21-4

1. Herresingle: Hans-Kristian Vittinghus - Victor Svendsen 17-21, 21-11, 9-21

2. Herresingle: Jacob Nilsson - Raul Must 21-11, 15-21, 16-21

Damedouble: Emma Karlsson/Maiken Fruergaard Sørensen - Yao Lei/Clara Nistad 21-14, 23-21

Herredouble: Lasse Mølhede/Jeppe Bay Madsen - Robin Tabeling/Zvonimir Durkinjak 10-21, 21-16, 21-19

Forsiden