Mors-Thy rykker mod toppen efter stort comeback
Nordvestjyderne er nu fremme på Håndboldligaens fjerdeplads efter flot finish i Holstebro
Opdateret 12. december 2024 kl. 08:15
Mors-Thy fortsætter de positive takter i mændenes Håndboldliga og fik onsdag aften nok engang point til det regnskab, der ser ud til at sende dem i slutspillet.
Længe lugtede det dog af et nederlag i udekampen mod TTH Holstebro, for vestjyderne førte med seks mål undervejs.
Niels Agesens mandskab nægtede dog at give op og fik gradvist barberet hjemmeholdets forspring ned. Med ét minut tilbage lød det på 31-29, og så tog Marcus Midtgaard sagen i egne hænder.
- Håndbold, Herreligaen
- Pausetilling: 14-9
- Mål, TTH Holstebro: William Aar 11, Frederik Bjerre 6, Christoffer Cichosz 3, Kevin Gulliksen 3, Thomas Damgaard 2, Edwin Aspenback 2, Nikolaj Markussen 2, Sven Ehrig 1, Miha Zvizej 1
- Mål, Mors/Thy: Marcus Midtgaard 9, Malthe Bull 8, Magnus Norlyk 3, Nichlas Hald 2, Victor Norlyk 2, Kasper Didriksen 2, Kasper Lindgren 1, Lasse Pedersen 1, Anton Houe 1, Henrik Tilsted 1, Rasmus Madsen 1
- Udvisninger: TTH Holstebro 6, Mors/Thy 6
- Tilskuere: 2.612
Backen reducerede til 31-30, hvorefter Svend Rughave leverede den nødvendige redning, som betød, at Midtgaard i sidste sekund kunne udligne til 31-31. Dermed nåede han op på ni scoringer i kampen.
Malthe Bull skal også fremhæves for en syleskarp præstation på fløjen, hvor han lavede otte mål på otte forsøg.
Med pointet holder Mors-Thy netop TTH Holstebro bag sig i tabellen og rykker desuden forbi Bjerringbro-Silkeborg og frem på en fornem fjerdeplads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.