Vendsyssel FF

Superoffensiv gik i stå: Oprykkere sænkede Vendsyssel

Vendsyssel har nogle af 1. divisions mest målfarlige angribere. Men ingen af dem formåede at løse opgaven mod oprykkerne fra Hillerød

Vendsyssel-angriberen Wessam Abou Ali blev skiftet ud i pausen.
Vendsyssel-angriberen Wessam Abou Ali blev skiftet ud i pausen. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 18:21

FODBOLD: Vendsyssel FF mistede lørdag et skridt i kampen for at holde trit med topholdene i NordicBet Ligaen.

Vendelboerne tabte nemlig til bundholdet Hillerød, som er oprykkere til landets næstbedste række.  Sjællænderne formåede nemlig at holde et af 1. divisions bedste angreb fra fadet gennem alle 90 minutter trods periodevise pres fra Vendsyssel.

Dermed kunne hverken Wessam Abou Ali eller Lasse Steffensen udbygge deres antal mål, som placerer begge angribere højt på topscorerlisten.

Hillerød - Vendsyssel FF 2-0 (1-0)
  • Fodbold, NordicBet Ligaen
  • Mål: 1-0 Youssef Dhaflaoui (22. minut), 1-0 Jonas Hemmingshøj (90. minut)
  • Vendsyssel FF (4-3-3): Marcus Bundgaard - Thomas Christiansen (Lucas Jensen, 70.minut), Mads Greve, Tobias Anker, Emil Nielsen (Panagiotis Armenakas, 85. minut) - Parfait Bizoza, Victor Mpindi, Zander Hyltoft - Tiemoko Konaté, Wessam Abou Ali (Lasse Steffensen, 46. minut), Carl Lange (Lucas Jensen, 70. minut)

Det var derimod Hillerød, som gennem opgøret kom igennem til de største chancer, selvom Vendsyssel havde klart flest angreb.

Den største af chancerne tilspillede hjemmeholdet sig efter 20 minutter, da en omstilling endte i et overtal for oprykkerne. Her endte bolden ved Youssef Dhaflaoui efter en aflevering ind foran feltet, som spillede ham helt fri mod Marcus Bundgaard i Vendsyssel-målet. 

Det gav det pressede bundhold en optimal føring, som gjorde, at de kunne stille sig mere tilbage i kampen.

Hillerød overlod således initiativet til Vendsyssel, som kæmpede med at bryde kæderne og komme helt ind på klos hold af mål. Dhaflaoui nåede til gengæld til endnu en stor chance, som han sendte forbi nærmeste stolpe, og dermed levede den nordjyske chance for at komme tilbage i kampen fortsat.

I pausen blev Lasse Steffensen skiftet ind i stedet for Wessam Abou Ali i angrebet, og det har tidligere været en god opskrift for cheftræner Henrik Pedersen. Men den fysiske angriber kæmpede på lige fod med holdkammeraterne med at bryde Hillerød op.

I stedet kom hjemmeholdet til endnu en omstilling i overtiden, hvor et skud udefra sendte Marcus Bundgaard ud i fuld længe i forsøget på en redning. Bolden ramte dog stolpen og gav en chance for frit mål til indskiftede Jonas Hemmingshøj, der udbyggede føringen og lukkede kampen, mens Bundgaard kæmpede sig op fødderne igen.

Dermed har både Hvidovre og SønderjyskE lagt yderligere pointafstand til Vendsyssel i toppen af 1, division, mens Hillerød hoppede op og sendte Hobro tilbage under nedrykningsstregen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden