Suveræn hollænder tager etapesejr i kvindernes Vuelta

Annemiek van Vleuten vandt 2. etape og overtager samtidig førertrøjen i Vuelta a Espana.

Annemiek van Vleuten vandt 2. etape i Spanien. (Arkivfoto). <i>Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix</i>

Annemiek van Vleuten vandt 2. etape i Spanien. (Arkivfoto). Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Den hollandske cykelveteran Annemiek van Vleuten (Movistar) tog torsdag sejren på 2. etape af kvindernes Vuelta a Espana.

Den 39-årige hollænder overtog samtidig løbets førertrøje, efter at hun kørte alene over målstregen på den 106 kilometer lange etape.

Van Vleuten, der tidligere på året har vundet Giro d'Italia og Tour de France Femmes, havde på målstregen slået et hul på 2 minutter og 16 sekunder til en jagtende forfølgergruppe.

Danske Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) var hurtigst i hovedfeltet, hvilket rakte til en femteplads på etapen.

Vueltaen blev skudt i gang onsdag med en holdtidskørsel, som blev vundet af Trek.

Treks Elisa Longo Borghini fik lov til at køre torsdagens etape i førertrøjen, men fredag sidder den på Annemiek van Vleuten. Hollænderen har et forspring på 1 minut og 55 sekund til Borghini.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.