skiløb

Suveræn nordmand vinder styrtløb i Kitsbühel

Aleksander Aamodt Kilde var overlegen, da han vandt fredagens fartdyst på den kendte østrigske piste.

SKI-ALPINE-WORLD-MEN-DOWNHILL
SKI-ALPINE-WORLD-MEN-DOWNHILL Johann Groder/Ritzau Scanpix

Den norske skiløber Aleksander Aamodt Kilde vandt fredagens styrtløb i østrigske Kitsbühel.

Med sejren på den traditionsrige og ikoniske piste, der regnes blandt de hårdeste i international skisport, overtager den 20-årige nordmand samtidig førstepladsen i World Cuppen.

Kilde var i målområdet 0,42 sekunder hurtigere end Johan Clarey fra Frankrig, og til sidst nappede en anden franskmand - Blaise Giezendanner - tredjepladsen og skubbede hjemmebanehåbet Matthias Mayer helt ud af podiet.

Det var nordmandens sjette sejr i dette års World Cup, fordelt på tre i styrtløb og tre i super-G.

Aleksander Aamodt Kilde puffer med fredagens resultat italieneren Dominik Paris væk fra førstepladsen i styrtløbernes World Cup. Den samlede World Cup toppes af Marco Odermatt fra Schweiz.

Lørdag køres der slalom i Kitsbühel, inden der søndag igen er styrtløb på programmet.

Her vil de østrigske skiløbere formentlig jagte oprejsning, inden flere af alpinisterne så småt begynder at rette fokus ind mod det forestående vinter-OL i Beijing om to uger.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden