Sport

Suveræn Sinner tangerer Djokovic-rekord

Jannik Sinner gjorde kort proces mod landsmanden Andrea Pellegrino, mens Alexander Zverev er færdig i Rom.

Jannik Sinner er godt på vej til at slå rekorden for flest sejre i træk i Masters 1000-sammehæng.
Jannik Sinner er godt på vej til at slå rekorden for flest sejre i træk i Masters 1000-sammehæng. Claudia Greco/Reuters

Italienske Jannik Sinner er tæt på ustoppelig for tiden.

Tirsdag gjorde han meget kort proces med landsmanden Andrea Pellegrino i Masters 1000-turneringen i Rom.

Halvanden time brugte verdensetteren på at vinde 6-2, 6-3 på det røde grus.

Dermed er Sinner klar til en kvartfinale i turneringen. Her venter enten russiske Andrey Rublev eller georgiske Nikoloz Basilashvili.

En sejr vil give Sinner rekorden for flest sejre i træk i Masters 1000-turneringer. Den tangerede han med tirsdagens sejr over Pellegrino.

31 kampe i træk har Sinner vundet, og det matcher Novak Djokovics rekord.

Går 24-årige Sinner hele vejen i Rom, bliver han samtidig kun den anden spiller efter Djokovic i historien, der har vundet alle ni Masters 1000-turneringer.

Vejen til titlen blev tirsdag gjort en smule nemmere på papiret. Andenseedede Alexander Zverev tabte således overraskende 6-1, 6-7, 0-6 til italienske Luciano Darderi.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden