Sport

Sverige flopper i testkamp mod Luxembourg

Jon Dahl Tomassons svenske landshold tabte lørdag 0-1 hos Luxembourg i en testkamp.

Jon Dahl Tomasson og Sverige floppede fælt i Luxembourg. (Arkivfoto).
Jon Dahl Tomasson og Sverige floppede fælt i Luxembourg. (Arkivfoto). Ints Kalnins/Reuters

Efter et stærkt efterår i Nations League skuffende Sveriges fodboldherrer lørdag fælt i en testkamp.

Trods Premier League-profiler som Alexander Isak og Anthony Elanga i angrebet tabte svenskerne 0-1 til Luxembourg.

Jon Dahl Tomassons udvalgte skabte tilmed ikke specielt meget mod verdensranglistens nummer 92, som mødte op med otte kampe i træk uden sejr i sin bagage.

Stopperen Seid Korac blev matchvinder midt i første halvleg, da han headede bolden i nettet efter et hjørnespark.

Sverige havde før pausen chancer for at komme på tavlen, men i en skidt anden halvleg måtte keeper Robin Olsen flere gange på arbejde for at forhindre et større nederlag.

Det var første gang, at Luxembourg slog Sverige. Senest møde i 2017 endte 8-0 til svenskerne.

Tirsdag tester Tomasson og Sverige endnu en gang, når Nordirland kommer på besøg.

Ligesom Danmark indleder svenskerne først deres VM-kvalifikation til efteråret. Her er holdet i gruppe med Schweiz, Slovenien og Kosovo.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden