Fremtiden så sort ud, da Alexander kom til skade: Så samlede klubben ind

FREDERIKSHAVN:- Jeg skreg bare. Jeg vidste godt, at den var helt gal, så jeg begyndte at råbe på noget smertestillende. 

Ordene kommer fra Alexander Bumagin, og episoden, han omtaler, stammer fra en kamp i februar, da han faldt til isen og straks vred sig i smerte. 

Den endelige dom kom et par dage senere, men allerede mens den russiske White Hawks-spiller lå på isen, var han godt klar over, hvad klokken havde slået.

Der var røget et korsbånd i venstre knæ. Det var anden gang på få år, at den skade ramte Alexander Bumagin. Forrige gang var det højre knæ, der blev ramt. 

Her næsten et halvt år senere er han godt i gang med genoptræningen. Der bliver knoklet på i Frederikshavn White Hawks' træningslokaler, men alle spekulationer, om hvorvidt han kommer tilbage som spiller, er for nuværende irrelevante. 

I første omgang handler det om at få et fuldt funktionelt knæ igen. 

- Jeg er kommet godt videre. Det var hårdt lige efter skaden, men min kone var fantastisk til at hjælpe mig i de første uger, da jeg slet ikke kunne noget. Det er dejligt, at jeg kan arbejde igennem igen, siger Alexander Bumagin. 

Byen bakkede op

Den 36-årige russer havde kontraktudløb efter forrige sæson, og med den nuværende skadessituation ville det have været farvel og tak andre steder. Men ikke i Frederikshavn White Hawks. 

Klubben iværksatte en indsamling, så man også i den kommende sæson kan have Bumagin på kontrakt, og i slutningen af maj kunne klubbens direktør René Jørgensen meddele, at missionen var fuldført. Der var rejst tilpas mange midler til at beholde den sympatiske ishockeyspiller i den klub, han har repræsenteret de seneste fem år. 

- Jeg sætter stor pris på den store varme, som jeg blev mødt af, da klubben offentliggjorde, at jeg havde kontrakt et år mere lige meget hvad. Det betød meget, at folk reagerede så positivt, for det skete i en periode, som var hård for mig og familien, siger Alexander Bumagin.

Elsker Frederikshavn

Der er sket meget, siden han og hustruen ankom med et par små drenge og et par kufferter.

Det var slet ikke meningen, at Bumagin skulle ende i Frederikshavn. Planen var oprindeligt, at han skulle slutte karrieren i hjemlandet, hvor Alexander Bumagin havde haft en flot karriere i KHL - verdens næstbedste hockeyliga. Pludselig opstod muligheden for at komme på et udlandseventyr i Danmark.

I første omgang var det kun på en kontrakt for tre måneder, men de tre måneder er efterhånden blevet til fem år.

- Det var en kæmpe omvæltning at komme fra en by med 20 millioner indbyggere til en by med lidt over 20.000 indbyggere, men vi er faldet til her, og vi nyder at bo i Frederikshavn. Det er vores hjem, og mine sønner kender ikke til andet end at bo i Frederikshavn. Vi elsker at bo her, siger Bumagin. 

- Folk er så venlige mod os. Min yngste dreng begynder også i skole her til august, så vi er faldet til i byen. Mine børn taler flydende dansk. Det gør min kone efterhånden også, og jeg forsøger også at lære sproget, siger Alex Bumagin. 

Da familien Bumagin ankom til Frederikshavn var sproget i den grad en udfordring. Engelsk var en by i Rusland for Bumagin, men i dag taler han upåklageligt engelsk, og det danske begynder også at følge med. 

- Min kone er meget tæt på at være færdig med sprogskolen i Danmark. Hun har sin sidste eksamen mod årets udgang, og så håber vi, at hun kan finde et job. Det behøver ikke være et fuldtidsjob, men hun vil gerne have et arbejde til den tid, siger Alexander Bumagin. 

Aleksander Bumagin ses her i sekunderne efter korsbåndsskaden indtraf. Arkivfoto: Claus Søndberg

Livet er altså godt i Frederikshavn, men det har også sine afsavn at bo langt fra familien, der stadig bor i hjemlandet. 

- Selvfølgelig savner vi venner og familie. Det er ret hårdt, men jeg har mødt mange søde og hjælpsomme mennesker her, siger Alexander Bumagin, der ikke ønsker at snakke om den politiske situation i Rusland. Han konstaterer blot, at han og familien er glade for at være i Danmark.  

De tre sønner - et sæt tvillinger på syv - og en søn på fem, spiller alle tre ishockey i FIK. I sommerhalvåret står den også på fodbold, så der er også andre hensyn at tage end blot de sportslige perspektiver for Alexander Bumagin. 

Træner-ambitioner

Det store spørgsmål er, om Frederikshavn også bliver bopælen, når den aktive karriere er forbi. Alexander Bumagin har en udtalt ambition om at arbejde videre i ishockeyens verden på den ene eller anden måde. 

- Jeg vil gerne være træner. Ishockey er mit liv, og det er min passion, så jeg vil gerne blive ved med at have med ishockey at gøre, siger Alexander Bumagin, der er med på, at den ambition kan tvinge familien til at rykke teltpælene op og flytte fra Frederikshavn på et eller andet tidspunkt. 

- Jeg ved ikke, hvor vi ender. Jeg kan kun sige, at jeg gerne vil arbejde med hockey i fremtiden, og her er det svært at sige, hvor vi havner henne. Nu har jeg en et-årig kontrakt her i klubben, og så må vi se, om jeg kan forlænge den aftale om et år, siger Alexander Bumagin. 

Den store hjertevarme, familien har mødt fra omgivelserne i Frederikshavn, har sat sine spor.

- Jeg håber, at jeg kan blive her. Jeg vil helst ikke flytte fra Frederikshavn, for vi er faldet godt til her. Og mine børn har det godt her, men der er ingen garantier. Hvis det er muligt vil vi meget gerne blive her i en længere periode, siger Alexander Bumagin.