Sport

Tauson og tjekke tildeles tørre tæsk i Madrid

Clara Tauson og tjekken Linda Noskova tabte klart i to sæt i kvartfinalen i Madrid Open.

Clara Tauson er ude af damedoubleturneringen i Madrid. (Arkivfoto).
Clara Tauson er ude af damedoubleturneringen i Madrid. (Arkivfoto). Angelika Warmuth/Reuters

Tennisspilleren Clara Tauson er nu helt færdig ved WTA 1000-turneringen i Madrid.

Tauson tabte sin første kamp i single, men levede videre i damedouble med den tjekkiske makker Linda Noskova, og efter to sejre blev kvartfinalen onsdag endestationen for parret.

Den dansk-tjekkiske konstellation tabte med cifrene 0-6, 3-6 mod rumæneren Sorana Cirstea og russeren Anna Kalinskaya.

Første sæt endte altså med det, der populært kaldes et "æg", men cifrene snød en anelse. Både i kampens første og tredje parti havde Tauson og Noskova tre chancer for at bryde modstanderens serv, men mulighederne blev forpasset, og i stedet gjorde modparten rent bord.

Tauson og Noskova fik en god start med et servegennembrud til 1-0, men det var en stakket frist, for parret havde det fortsat meget svært i egne partier, og så er det svært at vinde tenniskampe.

Cirstea og Kalinskaya dominerede derefter og vendte 0-1 til 4-1, og de kørte sejren hjem derfra efter præcis en times spil.

Med kvartfinalepladsen får parret 56.950 euro svarende til 425.000 danske kroner for præstationen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden