Thomas Frank og dansk assistent forlænger i Brentford
Brentfords danske succestræner Thomas Frank har lagt to år på sin aftale med London-klubben.
Den danske Brentford-træner Thomas Frank har forlænget sin kontrakt med Premier League-klubben frem til sommeren 2025. Det oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside mandag.
Dermed lægger Frank to år på aftalen med klubben, der stod til at udløbe i sommeren 2023.
Også hans landsmand og assistent Brian Riemer har forlænget sin kontrakt med samme længde.
Kontrakterne blev underskrevet i slutningen af sidste uge, men først mandag har klubben offentliggjort forlængelserne.
Thomas Frank førte i sidste sæson London-klubben op i Premier League for første gang i klubbens historie. Her indtager man aktuelt 14.-pladsen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.