Thy-kvinder indtager førstepladsen i Kvindeligaen
Med tre sejre ud af tre mulige er FC Thy-Thisted Q alene i toppen af ligatabellen
FODBOLD: Onsdag fortsatte de lokale ligakvinder fra Thy deres imponerende start på sæsonen i Gjensidige Kvindeligaen. Således vandt de tredje kamp i streg og har maksimalt muligt antal point efter tre kampe i sæsonen.
Kampen mod AGF endte 1-0 til nordjyderne, da Malene Sørensen scorede 55 minutter inde i opgøret på udebane.
Alt imens spillede FC Nordsjælland og Brøndby uafgjort indbyrdes. Med 1-1 i den kamp har FC Thy-Thisted Q to point ned til de nærmeste forfølgere i form af de to sjællandske hold.
Thyboernes næste udfordring er på onsdag. Her møder de HB Køge på hjemmebane.