Tidligere AaB'er forlader landsholdslejr
Henrik Dalsgaard kommer ikke i kamp i de kommende VM-kvalifikationskampe
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:39
FODBOLD: Henrik Dalsgaard måtte se til fra tribunen, da det danske landshold i torsdags besejrede Israel med 2-0 i den første kamp i VM-kvalifikationen, og den tidligere AaB'er kommer heller ikke i kamp i de kommende VM-kvalifkationskampe mod Moldova og Østrig henholdsvis søndag og onsdag.
Henrik Dalsgaard er på grund af en skade nemlig rejst hjem til sin engelske klub Brentford, meddeler Dansk Boldspil-Union på Twitter.
Den danske landsholdstrup, der fortsat tæller en anden tidligere AaB'er, Joakim Mæhle, møder søndag Moldova i Herning, inden det onsdag gælder en udekamp mod Østrig.