AaB

Tidligere AaB'er har fundet lykken i England

BT har talt med Marco Ramkilde, der har fået kontrakt med Queens Park Rangers

Marco Ramkildes skadesmareridt startede ved en træning i AaB. Arkivfoto: Andreas Falck
Marco Ramkildes skadesmareridt startede ved en træning i AaB. Arkivfoto: Andreas Falck

Opdateret 31. marts 2020 kl. 22:36

FODBOLD: Tidligere på måneden fik den tidligere AaB-spiller Marco Ramkilde endelig sat punktum efter en lang og træls periode med masser af skader, da han satte sin underskrift på en kontrakt med den engelske traditionsklub, Queens Park Rangers, der spiller i den næstbedste række, The Championship.

Marco Ramkilde var et stort talent som angriber, da han i vinteren 2017 blev rykket op i førsteholdstruppen, men en mængde skader betød, at det kun blev til tre kampe for den nordjyske Superligaklub, inden han forlod klubben i sommeren 2019.

Siden har han igen døjet med skader, men alt tyder på, at der nu endelig er noget positivt i fronten for den 21-årige angriber efter den nye kontrakt i England.

Først trænede han med klubbens U23-mandskab, og siden fik han en træning og en testkamp for førsteholdet, der trænes af den legendariske angriber Les Ferdinand. Det fortæller han i et længere interview med den danske avis BT.

- Jeg fik at vide inden kampen, at jeg skulle spille 60 minutter. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, for jeg vidste ikke 100 procent, hvor jeg var. Jeg var ikke blevet testet på den måde. Watford havde otte Premier League-spillere med i deres startopstilling. Men da jeg gik ud efter 60 minutter, førte vi 3-0, og jeg havde heldigvis været med i de tre mål. Det kunne ikke rigtig have været bedre, siger han til BT.

NORDJYSKE har også prøvet at kontakte den nordjyske angriber, men uden held.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden