Tidligere AaB'er har fundet ny klub

Jannik Pohl fortsætter karrieren i udlandet

Jannik Pohl fortsætter karrieren i islandsk fodbold
Jannik Pohl fortsætter karrieren i islandsk fodbold Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:21

FODBOLD: Den tidligere AaB-angriber Jannik Pohl har fundet en ny arbejdsgiver efter nogle måneder som klubløs.

Vendelboen blev tirsdag præsenteret som ny angriber hos Fram Reykjavik, der spiller i den bedste islandske række.

-  Jeg har glædet mig til at komme til Island den sidste uge, og jeg er utroligt glad for at være her. Folkene her er gode, og landet er smukt, så det her passer mig bare godt.

- Jeg tror på, at klubben er inde i en god udvikling, og den vil gerne tilbage blandt de bedste hold i landet. Klubbens nye faciliteter viser, at de er meget ambitiøse og ønsker at tage næste skridt. Det gav mig den helt rigtige fornemmelse, siger Jannik Pohl til det islandske medie 433.is.

Jannik Pohl var en del af AaB's førsteholdstrup fra 2015 til 2018, hvor han blev solgt til hollandske Gronningen som del af en byttehandel med Tom van Weert. Han har senest repræsenteret AC Horsens, som han forlod ved kontraktudløb ved årsskiftet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden