Tidligere City-anfører bliver Burnleys nye træner

Belgieren Vincent Kompany bliver manden, som skal forsøge at få Burnley tilbage i Premier League.

Vincent Kompany har de seneste tre sæsoner været i Anderlecht - først som spillende træner og senere som træner på fuldtid. (Arkivfoto) <i>Virginie Lefour/Ritzau Scanpix</i>

Vincent Kompany har de seneste tre sæsoner været i Anderlecht - først som spillende træner og senere som træner på fuldtid. (Arkivfoto) Virginie Lefour/Ritzau Scanpix

Det bliver den tidligere Manchester City-anfører Vincent Kompany, som skal forsøge at skaffe Burnley tilbage i Premier League.

Nedrykkeren fra denne sæson oplyser tirsdag på sin hjemmeside, at man har ansat den 36-årige belgier som klubbens nye cheftræner.

Kontraktlængden er ikke oplyst.

Kompany kommer til klubben efter tre år hos Anderlecht i hjemlandet, hvor han først var spillende træner for til sidst udelukkende at have rolle som træner.

- Vincent har bevist sig som leder, og jeg har været meget imponeret over hans idéer for Burnley, hans sult er succes og hans fokus på at føre klubben tilbage i Premier League, siger Burnley-formand Alan Pace til klubbens hjemmeside.

Som spiller var Kompany gennem syv år anfører for Belgiens landshold. Han nåede blandt andet VM-semifinalen med holdet i 2018.

Han spillede hele 11 sæsoner for Manchester City fra 2008 til 2019, hvor han returnerede til barndomsklubben Anderlecht.

Fra 2011 og frem var han anfører for Manchester City og ledte holdet til fire engelske mesterskaber.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden