Tidligere Fortuna-træner i spidsen for fodboldsatsning i Farum
Brian Sørensen er ansat som sportslig ansvarlig for FC Nordsjællands nye satsning på kvindefodbold
FODBOLD: Brian Sørensen havde kæmpe succes som cheftræner for fodboldklubben Fortuna Hjørring, inden han forlod klubben sidste vinter. Men nu er Brian Sørensen tilbage i dansk kvindefodbold som sportslig ansvarlig for en stor fodboldsatsning i FC Nordsjælland. Her skal han hjælpe Farum BK/FCN på vejen mod den bedste række, 3F Ligaen.
– Jeg brænder for at give kvinder mulighed for at udvikle sig som fodboldspillere, og når der endelig er en Superligaklub, der siger værsgo, skal man da bare bakke op om det, siger Brian Sørensen til klubbens hjemmeside.
Brian Sørensen har stor erfaring fra kvindefodbold som toptræner gennem 20 år, heraf fem år i Fortuna Hjørring, hvor det blev til flere titler. Han glæder sig over at være tilbage.
– Først og fremmest skal vi have samlet et hold, der er stærkt nok til 3F, og så skal vi satse på talentudvikling af unge spillere. Det er noget, jeg har altid arbejdet meget med. 11 af spillerne på Danmarks EM-landshold har jeg været med til at udvikle som træner, siger Brian Sørensen, der bandt andet har været træner for Pernille Harder og Nadia Nadim i Skovbakken.
Brian Sørensen er gift med den tidligere landsholds- og Fortunaspiller Camilla Kur, der skal hjælpe fodboldprojektet i Farum som spiller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.