Sport

Tidligere landsholdsanfører indstiller håndboldkarrieren

34-årige Stine Jørgensen fik i maj ophævet sin kontrakt i København Håndbold. Nu indstiller hun karrieren.

Stine Jørgensens sidste kontrakt blev med København Håndbold, hvor hun spillede fra 2022 til denne sommer. (Arkivfoto).
Stine Jørgensens sidste kontrakt blev med København Håndbold, hvor hun spillede fra 2022 til denne sommer. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere landsholdsanfører Stine Jørgensen lægger håndboldskoene på hylden.

Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn.

- Jeg har valgt at indstille min professionelle håndboldkarriere, skriver hun.

- Håndbold har været en kæmpe del af mit liv, siden jeg var barn - og jeg føler mig privilegeret over at have kunnet leve af min passion. Det største har uden tvivl været alle de venskaber og fællesskaber, sporten har givet mig.

Stine Jørgensen har spillet i København Håndbold siden 2022, men i maj sagde bagspilleren til TV 2 Sport, at klubben havde valgt at gøre brug af en option i kontrakten og stoppe samarbejdet af økonomiske årsager.

Tidligere har bagspilleren været en profil i klubber som Odense Håndbold og FC Midtjylland. Derudover blev det til et udlandsophold i tyske Bietigheim fra 2020 til 2022.

Stine Jørgensen tørnede ud for det danske landshold fra 2010 til 2020. Hun nåede 149 landskampe og var anfører i en årrække.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden