præstation

Tidligere landsholdskeeper skal træne talenter i DHF

Søren Rasmussen, der netop har indstillet karrieren, skal være med til at opfostre kommende klassemålmænd.

Søren Rasmussen - her for Ribe Esbjerg - skal fremover stå for talenttræning af danske keepere. (Arkivfoto).
Søren Rasmussen - her for Ribe Esbjerg - skal fremover stå for talenttræning af danske keepere. (Arkivfoto). John Randeris/Ritzau Scanpix

Den tidligere håndboldmålmand Søren Rasmussen tiltræder i et job som træner for dansk håndbolds største målmandstalenter.

Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

- Jeg har mange ting med i bagagen og har prøvet rigtig mange forskellige målvogtertrænere.

- Så jeg glæder mig til at dele ud af de erfaringer både i forhold til det taktiske og tekniske, men også i forhold til det mentale aspekt, siger Søren Rasmussen.

45-årige Rasmussen indstillede sin aktive karriere efter den forgangne sæson i Ribe-Esbjerg, hvor han var tiltrådt i 2018.

Han havde blandt andet fire år i den tyske storklub Flensburg-Handewitt fra 2010 til 2014, hvor han var med til at vinde Champions League.

Derudover tørnede han ud for de danske klubber AaB og Bjerringbro-Silkeborg.

Han har også 41 A-landskampe på cv’et og toppede landsholdskarrieren ved VM i Sverige i 2011, hvor han udgjorde duoen i kassen sammen med en helt ung Niklas Landin og var med til at spille Danmark frem til den første VM-finale i 44 år.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden