Mors‑Thy håndbold

Tilbagevendt kaptajn førte an, da Mors-Thy vandt målfest

Emil Bergholt blev topscorer i Mors-Thys sejr i kvalifikationsspil

Emil Bergholt gjorde lørdag comeback for Mors-Thy. Arkivfoto: Lars Pauli
Emil Bergholt gjorde lørdag comeback for Mors-Thy. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:39

HÅNDBOLD: Mors-Thy Håndbold åbnede lørdag eftermiddag kvalifikationsspillet i HTH Herreligaen med en sejr, da udekampen mod Fredericia blev vundet med 39-33.

Mors-Thy gik ellers til pause efter en målrig første halvleg nede med 20-22, men i anden halvleg fik Søren Pedersen bedre fat i målet, og så kunne gæsterne køre en forholdsvis komfortabel sejr i land.

Fredericia - Mors-Thy Håndbold 33-39 (22-20)

Stillinger undervejs: 5-3, 10-8, 13-11, 18-16, 22-20, 23-24, 25-26, 27-31, 29-34, 31-37

Topscorer, Fredericia: Kasper Young 6

Mål, Mors-Thy: Emil Bergholt 6, Mads Hoxer 5, Allan Toft Hansen 4, Bjarke Christensen 4, Erik Toft 4, Sander Øverjordet 3, Jonas Gade 3, Lasse Pedersen 3, Jacob Hessellund 3, Marcus Midtgaard 3

Udvisninger: Fredericia 2, Mors-Thy 3

Mors-Thy Håndbold gav i kampen comeback til anfører Emil Bergholt, der kvitterede ved at blive sit holds topscorer. Henrik Tilsted er til gengæld stadig ude med en hjernerystelse.

Sejren betyder, at Mors-Thy nu har tre point i kvalifikationsspillet. Der er dog ikke andet end pengepræmier på spil, fordi Århus Håndbold i kraft af næste sæsons sammenlægning med Skanderborg allerede er dømt til nedrykning.

Næste opgave for Mors-Thy er på lørdag på hjemmebane mod Ribe-Esbjerg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden