Frederikshavn White Hawks

Tilbagevendt kaptajn skaffede White Hawks ny sejr

Jesper Jensen scorede begge Frederikshavn White Hawks' mål i holdets tredje sejr i træk

Jesper Jensen scorede begge Frederikshavns mål i Esbjerg.
Jesper Jensen scorede begge Frederikshavns mål i Esbjerg. Arkivfoto: Claus Søndberg

ISHOCKEY: Jesper Jensen viste søndag, at det er en stor styrkelse af Frederikshavn White Hawks, at han er tilbage på isen.

Kaptajnen gjorde comeback i fredagens sejr over Rødovre efter en lang skadespause, og søndag stod han så for begge mål, da Frederikshavn White Hawks med en 2-1-sejr i Esbjerg vandt for tredje gang i træk.

Søndag måtte White Hawks dog nøjes med to point, da Jesper Jensens sejrsmål først faldt halvandet minut inde i overtiden.

Esbjerg Energy - Frederikshavn White Hawks 1-2
  • Periodecifre: 1-0, 1-1, 0-0, 0-1
  • Mål: Philip Schultz (10.58), 1-1 Jesper Jensen (21.48), 1-2 Jesper Jensen (61.27)
  • Udvisninger: Esbjerg 1x2 minutter, Frederikshavn 2x2 minutter
  • Tilskuere: 1538

Frederikshavn White Hawks kom til Esbjerg med sejre over Herlev og Rødovre i bagagen, men det var det vestjyske hjemmehold, der tog føringen midtvejs i første periode takket være Philip Schultz' scoring.

Små to minutter inde i anden periode fik Jesper Jensen dog udlignet, og i overtiden sikrede kaptajnen altså White Hawks sejren.

De to point betyder, at Frederikshavn White Hawks kravler op på sjettepladsen i Metal Ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden