Sport

Tjekkisk skiløber er i kunstig koma efter styrt

26-årige Tereza Nova er lagt i kunstig koma efter et styrt under træning til et World Cup-løb.

Tereza Nova repræsenterede i 2022 Tjekkiet ved vinter-OL. (Arkivfoto).
Tereza Nova repræsenterede i 2022 Tjekkiet ved vinter-OL. (Arkivfoto). Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Lørdagens World Cup-løb i Garmisch-Partenkirchen blev skæmmet af et alvorligt uheld.

Fredag styrtede den 26-årige tjekke Tereza Nova således i træningen, og lørdag meddeler det tjekkiske skiforbund, at hun er lagt i kunstig koma.

- Hun er blevet opereret for at reducere hævelsen i hendes hjerne og forbliver i kunstig koma, så længe lægerne mener, det er nødvendigt, skriver forbundet ifølge AFP.

Den tidligere verdensmester og olympiske mester Ester Ledecka valgte efter landsmandens uheld ikke at stille til start lørdag.

Den 34-årige italiener Federica Brignone vandt og fører både styrtløbsdelen og den samlede World Cup.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden