AaB

To AaB-spillere får ikke forlængelser

Der forlænges ikke med to af AaB's offensivspillere, når deres kontrakter udløber efter indeværende sæson. Det har klubben meldt ud

Rufo har været skadesramt i længere tid, og nu er han snart fortid i klubben.
Rufo har været skadesramt i længere tid, og nu er han snart fortid i klubben. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 16:45

FODBOLD: Når AaB tager hul på den kommende sæson, bliver det uden to af de nuværende offensivspillere i truppen. Spanske Rufo og danske Oliver Børsting får nemlig ikke forlænget deres kontrakt i klubben.

Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

- Sammen med de to spillere er vi hver især blevet enige om, at det for begges vedkommende vil være mest optimalt at finde en ny klub, lyder det fra Inge André Olsen.

- Vi har mange spillere, der byder sig til på de offensive positioner, hvorfor det umiddelbart for både Rufo og Oliver Børsting ville være vanskeligt at opnå spilletid i den kommende sæson, så her har vi sammen vurderet, at et skifte vil være den rigtige løsning, og begge ønskes naturligvis al mulig held og lykke fremover, siger han.

Rufo kom fra norske Sandefjord i februar 2021 og har siden haft sparsomt med spilletid i AaB. Gennem den seneste tid har han trænet sig tilbage fra en skade. 19-årige Oliver Børsting er udlejet til Skive i 2. division, og inden da spillede han for AaB's U19 Liga-hold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden