Sport

To verdensrekorder falder ved atletikstævne i USA

Kenyanerne Faith Kipyegon og Beatrice Chebet forbedrede to verdensrekorder i mellemdistanceløb på kvindesiden.

Faith Kipyegon var i forvejen indehaver af verdensrekorden i 1500-meterløb. Nu lyder kenyanerens bedste tid på tre minutter og 48,68 sekunder.
Faith Kipyegon var i forvejen indehaver af verdensrekorden i 1500-meterløb. Nu lyder kenyanerens bedste tid på tre minutter og 48,68 sekunder. Kirby Lee/Ritzau Scanpix

To verdensrekorder i atletik faldt lørdag aften ved et Diamond League-stævne i Eugene i USA.

I begge tilfælde blev rekorderne sat af kvindelige løbere fra Kenya.

I 1500-meterløb forbedrede Faith Kipyegon sin egen verdensrekord, så den nu lyder på tre minutter og 48,68 sekunder.

Det var en forbedring på 36 hundrededele af et sekund af den rekordtid, som kenyaneren selv satte i Paris sidste år i juli kort før OL i den franske hovedstad.

31-årige Kipyegon har vundet OL de seneste tre gange på 1500-meter-distancen.

Landsmanden Beatrice Chebet havde også masser af fart i benene lørdag aften på løbebanen i Eugene.

Chebet, der er olympisk mester i 5000-meterløb, tilbagelagde distancen på 13 minutter og 58,06 sekunder. Dermed barberede hun mere end to sekunder af den hidtidige verdensrekord.

Den nu tidligere verdensrekord tilhørte etiopiske Gudaf Tsegay, der lørdag måtte nøjes med en tredjeplads i Eugene.

Beatrice Chebet er nu indehaver af to verdensrekorder, da hun også har sat historiens hurtigste tid på den dobbelte distance.

Andenpladsen i lørdagens 5000-meterløb gik til kenyanske Jebet Ngetich med en tid på 14 minutter og 1,29 sekunder. Den er den tredjehurtigste tid, der nogensinde er registreret på distancen.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden