Håndbold

Toft slutter sig til vanlige oversiddere i EM-semifinale

Det danske håndboldlandshold er spændt før EM-semifinalen og har set video på nye spanske spillere.

EHF 2022 Men''s European Handball Championship - Main Round - Denmark v Netherlands
EHF 2022 Men''s European Handball Championship - Main Round - Denmark v Netherlands Bernadett Szabo/Reuters

En firkløver af reserver på det danske håndboldlandshold har taget plads bag det ene mål i MVM Dome i Budapest før EM-semifinalen mod Spanien.

Jannick Green, René Antonsen, Aaron Mensing og Henrik Toft er blevet siet fra til kamptruppen sammen med Hans Lindberg, der torsdag kom ud af coronaisolation, men ikke officielt er en del af 20-mandstruppen.

Det oplyser landsholdsassistent Henrik Kronborg halvanden time før kampstart.

Stemningen er god og spændt før den vigtigste kamp for danskerne under slutrunden hidtil, beretter han.

- Vi har glædet os rigtig meget og håbet, vi kunne komme så langt her. Vi har stor respekt for Spanien og synes, de har spillet rigtig godt.

- Det er et noget anderledes hold, end vi er vant til at spille imod. Der er kommet nogle nye, unge og hurtige spillere med, som vi ikke har stået over for. Vi har kigget på video selvfølgelig, men det er altid noget andet at stå over for dem.

- Det er det her, der har været målet hele tiden. At stå her i sidste weekend. Vi føler, vi er friske og klar til kamp, så vi glæder os bare nu, siger han.

Semifinalen begynder klokken 18. Vinderen møder søndag Frankrig eller Sverige, som senere fredag krydser klinger i den ungarske hovedstad.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden