Tømt for energi: Faarup dropper sidste VM-disciplin

Christoffer Faarup fra Hobro Skiklub skulle mandag have kørt slalom ved VM, men nordjyden måtte trække sig. Faarup forlader dog mesterskabet med armene over hovedet

Emil Halkier
Foto: Joe Klamar/AFP
Christoffer Faarup 11. februar 2019 16:02 - Opdateret 11. februar 2019 16:02

SKISPORT: Efter en uge med VM i alpin skisport har Christoffer Faarup fra Hobro Skiklub i den grad fået markeret sig på den internationale scene, hvor han blandt har leveret den bedste danske VM-placering nogensinde med sin 22. plads i styrtløb.

Mandag skulle Faarup så have kørt sin sidste disciplin ved verdensmesterskabet, men vågnede om morgenen fuldstændig afkræftet med ondt i halsen og måtte derfor melde afbud til salomdelen af den kombinerede konkurrence.

- Jeg vågnede klokken fire i morges og havde sindssygt ondt i halsen. Jeg begyndte at tage smertestillende, og så har jeg trykket mere og mere på siden. Jeg har ikke rigtig haft nogen kræfter, men har bare prøvet at drikke en masse koffeindrikke før starten. Efter nogle sving kunne jeg mærke, at der ikke var flere kræfter, og så var jeg bare passager. Jeg er helt færdig nu, og så er der ikke rigtig nogen grund til at skulle køre slalom, siger Christoffer Faarup til TV 2 SPORT.

- VM er færdigt for mig, men jeg kommer til at forlade det med armene over hovedet. Jeg havde et godt Super G og et rigtig godt styrtløb, så jeg er tilfreds, fortsætter den nordjyske skiløber til TV2 SPORT.

Tema: Christoffer Faarup

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...