Tour de France-treer melder sig klar til Danmark Rundt

Geraint Thomas stiller op i det danske etapeløb i august, oplyser han på et pressemøde i Tour de France.

Geraint Thomas stiller til start i Danmarks største etapeløb. <i>Gonzalo Fuentes/Reuters</i>

Geraint Thomas stiller til start i Danmarks største etapeløb. Gonzalo Fuentes/Reuters

Dette års udgave af cykelløbet PostNord Danmark Rundt får en særdeles prominent deltager.

Den tidligere Tour de France-vinder Geraint Thomas vil nemlig være på startstregen i Allerød, når løbet bliver skudt i gang 16. august. Det fortæller waliseren selv på et pressemøde efter 20. etape i Tour de France.

- Jeg kommer til at køre nogle lidt anderledes løb dette efterår. Blandt andet i Kroatien, Danmark og Canada, siger Geraint Thomas.

Ineos bekræfter overfor Ritzau, at det er PostNord Danmark Rundt, der er tale om.

Efter mange år som hjælperytter for Chris Froome vandt Geraint Thomas Tour de France i 2018.

Året efter blev han nummer to efter holdkammeraten Egan Bernal, og i den igangværende udgave af verdens største cykelløb har Thomas bevist, at 36 år ikke er en hindring for at køre med de bedste.

Han blev nummer fire på lørdagens enkeltstart og slutter løbet som samlet treer, hvis alt går efter planen på paradeetapen til Paris søndag.

PostNord Danmark Rundt køres 16.-20. august.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.