Træls søndag for FC Thy-træner: Sent nederlag og ingen forlængelse
FC Thy - Thisted Q tabte med 2-1 på et sent mål i Køge
Opdateret kl. 22:58
FODBOLD: FC Thy - Thisted Q var tæt på at tage et overraskende point i udekampen mod HB Køge.
- De har topholdets held i øjeblikket, og vi er i en periode, hvor vi ingen held har overhovedet. Men efter 14 dage, hvor vi nærmest ikke har trænet på grund af corona-udbrud i truppen, så har jeg kun ros til pigerne, for de gjorde det virkelig godt, siger træner Torben Overgaard.
Han har netop fået at vide, at han ikke får forlænget sin kontrakt efter denne sæson.
- Det er jeg naturligvis både ærgerlig og skuffet over, for jeg havde ikke set det komme. Vi har flyttet os fra at være midterhold i 1. division til fast del af medaljeslutspillet i min tid, siger han.
- Så det har jeg selvfølgelig også fortalt ledelsen, og jeg måtte da også fælde en tåre, da jeg skulle fortælle det til spillerne. Omvendt så ved jeg også, at det er den del af gamet, at sådan kan det gå. For mig personligt er det måske godt nok, fordi det politisk er et valgår. Og måske skal der holdes en fodboldpause efter 25 år. Men jeg holder selvfølgelig øje med, om der dukker noget op, siger Torben Overgaard, der sidder i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.